Den der dims der holder campingvognen på krogen, hvad gør den og er der egentlig noget jeg skal forholde mig til i den forbindelse?
Her ses en meget almindelig brugt stabilisator - Wintherhoff WS3000
På langt de fleste campingvogne sidder der en stabilisator, men hvad skal jeg med den og hvad gør den godt for?
Førhen sad der blot en såkaldt kuglekobling, som i bund og grund blot er en skål der vender med bundet i vejret, og en lås der forhindre at den omvendte skål hopper af kuglen, dette kendes af mange fra trailere og ældre campingvogne. Med tiden – og selvfølgelig i forbindelse med at vognene bliver større, har man udviklet de såkaldte stabilisatorer.
Forskellen på en kuglekobling og stabilisatoren, er egentlig ikke så stor, men virkemåden er væsentlig forskelligt. Stabilisatoren er nemlig udstyret med ”bremseklodser”. Disse er med til at stabilisere dit vogntog, men hvordan fungere det, og er der noget du selv kan gøre ved en stabilisator?
Funktionsmåden er egentlig ret simpel, man låser koblingen, og i forbindelse med låsningen, klemmes bremseklodserne ind på kuglen, og gør dermed vogntoget mere stift, og ikke så følsomt over for sidevind, da klodserne klemmer hårde om kuglen, end en almindelig kuglekobling. Hvilket gør at påhænget følger mere lige efter det trækkende køretøj.
Når påhænget er udstyret med en stabilisator, skal det naturligvis også vedligeholdes – men hvad og hvordan? – på langt de fleste stabilisatorer er der en indikator, ud fra denne kan man se om bremseklodserne virker som de skal – altså klemmer hårdt nok om kuglen – eller om de er tjenstlige til udskiftning.
Indikator for stabilisatorens klodser kan se sådan her ud. (Ses i den røde cirkel)
Såfremt at indikatoren indikere at bremseklodserne skal skiftes, så er det en opgave som næsten alle kan finde ud af. Der findes på nettet mange guider og vejledninger til hvordan dette gøres. Men er det besværet værd?
Så absolut – i det øjeblik at bremseklodserne ikke klemmer hårdt nok, er stabilisatoren mere eller mindre ubrugelig, forstået på den måde at den ikke vil have den ønskede virkning, og derfor er det naturligvis nødvendigt og gøre noget.
Som sagt er det en opgave som næsten alle med en lille smule håndelag, sagtens selv klare.
Men hvad nu hvis man har en ældre campingvogn, hvor der ikke er stabilisator på, men man ønsker dette? – ja så er det ikke en opgave der er helt uoverskueligt, men også her skal man have et naturligt håndelag.
Det næste spørgsmål der melder sig, er naturligvis om det kan betale sig? – i min optik – Ja det kan altid betale sig, da det stabilisere vogntoget rigtig meget, og det eliminere meget ustabil kørsel i fx sidevind.
Hvordan man skifter en almindelig kuglekobling til en kuglekobling med stabilisator, findes der masser af vejledninger til på nettet.
Standard kuglekobling uden stabilisator.
Hvis man allerede har en stabilisator på sin vogn, er der nogle få simple ting / forholdsregler man kan tage, for at denne virker optimalt. En af de første ting, er kuglen på det trækkende køretøj, denne skal altid være tør og ren, og det gøres ikke ved at give den fx fedt – det ødelægger nemlig stabilisatorens virkning.
Hvis man oplever at det kirker og knager, så tør kuglen af med renset benzin, det fjerner overflade rust, og fordamper, hvilket gør at bremseklodserne ikke tager skade. Man kan rent faktisk også blot bruge en klud vredet op i vand.
Kuglen på det trækkende køretøj.
Og sidste men ikke mindst, hvis indikatoren viser at bremseklodserne er ved at være slidte, og trænger til udskiftning, så skift dem i tide!
Skal du have skiftet belægning i din stabilisator kan du se her Skift belægning på din WinterHoff WS3000 stabilisator og Skift belægningen på din AL-KO stabilisator