Har man Alde 3020 eller 3030, så har man mulighed for at tilføje/ændre ekstra styring/ekstraudstyr til sin installation. Printet man skal bruge til dette, hedder Alde Optionskort, og har Alde varenummer 3020023.
Kortet er enkelt, og vil kunne installeres af de fleste. Vi kigger her på, hvad der skal til, og hvordan man installere kortet.
Har du ikke et Alde optionskort, men ønsker at bruge/ændre en af følgende funktioner, så er det et optionskort du skal bruge:
- Styring af gulvvarmepumpen direkte på Alde displayet (Se også Alde gulvvarme styrring - Kabe panel eller Alde panel - hvad er bedst?)
- Installering af en booster i kedlen
- Motorpumpe
- Ekstra vandvarmer
- Eis Ex
- Gasomskifter (duo control)
Installation af kortet er ganske ligetil. Og er noget som kan klares af de fleste, også på lovlig vis, da det ikke indebære indgreb i hverken gas eller el installation.
Man starter naturligvis med at slukke for fyret. Kortet skrues fast med de medfølgende afstandsklodser og skruer.
Som det ses på billedet af selve kortet herunder, er der et forbindelseskabel (til venstre) som er 12V og et datakabel (til højre).
Når kortet er skruet fast, fjernes 12V forsyningskablet fra fyret, det skal bruges til kortet i stedet. Som det ses herunder, så er kablet med den blå pil det oprindelige kabel som sad i fyrets 12V forsyning. Kablet med de røde pile, er det kabel som sidder på optionskortet, og som nu forsyner fyret med 12V via optionskortet.
Selve dataforbindelsen til kortet, foregår via det grå buskabel. Kablet sættes på fyrets mainboard, via stikket længst til højre.
Nu kan man forbinde de forskellige funktioner som man ønsker og koble til optionskortet. Vi bruger her optionskortet til at styre vores gulvvarmepumpe - dette kan du læse mere om her Alde gulvvarme styrring - Kabe panel eller Alde panel - hvad er bedst?.
Ud over dette, så har vi Eis Ex og Duo Controllen koblet til.
Herunder kan du se den skematiske oversigt over kortet.
Ud over de førnævnte ting, så har optionskortet også en ekstraudgang som kan benyttes hvad man måtte ønske.
Selve kortet skal ikke tilføjes som ekstraudstyr på panelet, men det vil de ting, som man kobler til den vej skulle. Da der kan være lidt forskellige måder, med hensyn til dette, så kig i manualen til lige netop dit display, og følg de anvisninger der er der.