Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 0

I vores Kabe er der fabriksmonteret et Dometic RMD8551 absoberingskøleskab. Dette køleskab er der mange, og delte meninger om, vores har faktisk fungere fint, men blev pludselig ustabil. Vi var ikke i tvivl, vi skulle have et kompressorskab i. Ikke kun pga komforten, men da vi, i forvejen har solceller på vognen, så kan vi lige så godt udnytte disse.

Vi har tidligere monteret et kompressorkøleskab i vores kørevogn, den artikel kan du se her Demontering af absoberingskøleskab og montering af kompressor køleskab, og når man først har vænnet sig til den komfort, at køleskabet bare er noget der er der, og bare køre, ja så bliver man altså hurtig forvent.

Når man nu skal ud og investere i et kompressorskab, ja så er der jo nogle overvejelser man lige skal igennem. Noget af det første som vi kiggede efter, var et skab i samme mål som det eksisterende. Der findes nogle få der har disse mål.

Men en anden ting som vi ofte har talt om, hvorfor skal man absolut have fryseren tændt, hvis der ikke er noget i den. Det er jo spild af ressourcer. Og hvis man endelig skal bruge den, så er det ikke altid nødvendigt at den står med -18, hvis man blot skal holde noget kød frossen, ja så kan -6 fint holde, allerede frossen kød, frossen.

Vi fandt ret hurtigt frem til Thetford T2160, som har samme mål, og som har nogle - syntes vi - geniale detaljer, som vi ikke har fundet på andre skabe, i hvert fald ikke i kombination:

  • Man kan slukke helt for fryseren hvis den ikke skal bruges
  • Fryseren kan indstilles til 6, 12 eller 18 graders frost
  • Fryseren er i en skuffe nederst og som en selvstændig enhed, hvilket giver et hurtigt overblik over indholdet.
  • Køleskabet har 2 modus, normal og nat, hvis man er meget sensitiv, så kan man sætte skabet i en nat modus, hvor det tilpasser støjniveauet.
  • Luftcirkulationen trækkes fra fronten, og dermed inde fra vognen, så ingen riste eller andet udluftning er nødvendigt.
  • Godt stor køleskab på 127 liter og fryser på 31 liter, totalt 158 liter.

Og så er der selvfølgelig klimaklasserne som man ikke må glemme og holde øje med. Her udmærker Thetford sig også ved at have klimaklasserne SN, skabet her har 2, da det har 2 modus. I normal modus hedder den ST (10-43gr) og i natmodus SN (10-32gr).

Ud over alle disse ting som man skal holde sig for øje, så er kompressoren jo hele hjertet i køleskabet, i dette her sidder der en Sikelan by Thetford med R600A kølemiddel, hvilket er et noget mere miljøvenligt kølemiddel, i forhold til tidligere.

Det næste som man selvfølgelig skal holde sig for øje, er naturligvis strømforbruget, dette her er opgivet til et forbrug på 560W pr døgn. Hvilket er givet ud fra fryseren på -18 og køleskabet på +4 grader og en udenomstemperatur på 25 grader.

Dette forbrug skulle jf. manualen kunne reduceres med ca. 30 - 35% hvis man bruger køleskabet og fryseren på -6 grader, Og ca. halvveres hvis fryseren er helt slukket.

Afslutningsvis så skal det også nævnes, at køleskabet er forsynet med batterivagt, og slår både fra og til. Både fra og tilkoblingsspænding er noget man kan finjustere, hvis man ikke syntes de default værdier er gode nok.

Første step er naturligvis og få det gamle ud, hvilket ikke gav de store udfordringer. Man skal selvfølgelig lige have blændet gastilslutningen af, og frakoblet strømmen. Selve skabet er blot skruet fast med 4 skruer, som man let kan komme til, i kanten af skabet.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 2

Inden skabet blev taget helt ud blev køleskabsdøren afmonteret, så er det lidt lettere og få fat i skabet, når det skal løftes ned.

Så er skabet ude - Da det nye skab trækker luft fra fronten, skal vi have blændet skorstenen og rist af.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 2

Skorstene er et helt regulært firkantet hul, og der er luft mellem køleskab og loft, så der er masser af plads.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 4

Vi har her brugt et stykke af den isolering som sad bag det gamle køleskab, helt almindelt flamingo, men i en hårdt presset plade, og til at holde den oppe, et stykke krydsfiner. 

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 5

Nu skal vi have risten dækket af. Først og fremmest, så skal selve risten lukkes. Vi har her brugt en 10mm foam, som er et stærkt isolerende materiale, som bruges til at dække fx nystøbte ting ned med. Dette har, ud over den isolerende effekt, også den egenskab, at det ikke kan suge fugt.

For at risten kan være i rammen, så kan det ikke rage alt for meget ud. 

Til at holde det på plads er der brugt helt almindelig dobbeltklæbende tape.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 7

Når risten er sat i, så kan isoleringen ikke helt dække kanten, så der kan mærkes lidt træk, det duer jo selvfølgelig ikke, det vil kunne give en træls kuldebro.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 8

Så for at eliminere denne kuldebro, kunne man selvfølgelig bare helt lukke risten indefra, men når nu risten er der, så kan vi lige så godt udnytte det. Da det giver mulighed for at komme til kompressoren osv hvis der skulle opstå problemer.

Derfor er der lavet denne "ramme" som tætner kanten af risten, og gør at foam'et bliver presset godt til, hele vejen rundt.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 9

Selv om vi har lavet den ekstra ramme, så er der fint plads til at kan komme ind bag køleskabet.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 10

Det gamle køleskab er som sagt skruet fast med 4 skruer, det er i de træklodser man kan se lige bag yderlisten. Det nye skab passer ikke helt med disse, så derfor er der blevet limet nogle stykker krydsfiner på, så der er noget og skrue ind i. Selve skabet som køleskabet grænser op til, er noget meget tyndt plade og begynder man og skrue ud i dette, så får man en skrue ud på den anden side.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 11

Så er vi klar til at sætte det nye skab til, dog skal der lige trækkes et par nye kabler, da køleskabet skal sættes direkte til batteriet. Kabellængden er på lige godt 4m totalt, og her skriver Thetford at et 2,5 mm2 kabel er nok, vi vælger dog at benytte et 6 mm2 så vi minimere spændingstabet. I og med at vi stadig har den udvendige rist, er det ganske nemt og komme til at sætte kablerne til, sætte de 6 skruer i, og så er vi klar til at få tændt.

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 17

Før og efter...

 Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 1  Thetford_T2160_kompressor_dometic_rmd8551_replacement_16.jpg

 

 

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 12

Thetford T2160 kompressor dometic rmd8551 replacement 13