På vores Combi Camp Venezia fra 2005, havde vi solsejl og annex på, det giver en del stænger, og når man ikke altid lige skal bruge alle stængerne, så er det rart at have dem, et sted hvor man kan efterlade dem, man ikke bruger.

Vi monterede derfor et almindeligt 160mm PVC rør under vognen, midt mellem køkkenkassen og selve kassen, røret er ophængt i kraftig patentbånd, op omkring de 2 kraftige profiler som holder køkkenkassen. Vi satte 2 x patentbånd i hver side, så der således var 4 "ringe" til at holde røret. Samtidig så er røret tæt på akslen, og er dermed ikke så udsat hvis man kører over fx. et humbel.

 

Røret er i den ene ende blot lukket af med en alm. plast slutprop som hører til røret, for at forhindre stængerne i at "banke" proppen ud, er der sat 3 selvskærende skruer igennem det proppen og ind i røret.
I den modsatte ende, er der brugt en ligende prop, men her er der taget et stykke gevindstang, hvor der i den ene ende er sat en selvlåsende møtrik, i den anden ende er der boret et lille hul, som passer til en almindelig ringsplit. Der bores et hul igennem rør og prop, gevindstangen igennem, og så er den låst. Man kan med fordel lige give plastrøret lidt opvaskemiddel så glidre det lettere når man skal have proppen af.

En sidegevindst ved dette lille "arrangement" er at man reducere det ofte meget høje kugletryk der er på en Combi Camp, uden at skulle flytte akslen. På vores reducerede placeringen af stængerne, kugletrykket med 32 kg, kugletrykket lå inden da på ca. 122 kg.